Bergoglio-metoden: Tvetydighed, magt og kontrol

Damian Thompson fortolker i *The Spectator* (23. juni) Frans’ pontifikat ud fra teorien om karismatisk autoritet. Frans fremstår som en leder i peronistisk stil, der dyrkede tvetydighed, regerede gennem uforudsigelighed, svækkede institutionerne, beskyttede loyale allierede og i stigende grad centraliserede magten omkring sig selv. Vigtigste citater.

- »Teologien bag Bergoglios pontifikat har en mærkværdig skizofren karakter.«

- »… den tidligere autoritative katolske lære om vanskelige emner som skilsmisse og homoseksualitet var på en eller anden måde forhandlingsbar«.

- »… bevidst sproglig uklarhed, en tendens til at karikere kritikere i stedet for at forholde sig til deres argumenter, …«

- »… hans villighed til at modsige sig selv. Det ene øjeblik inviterede han LGBT-lobbyen til Vatikanet; det næste brugte han romersk slang til at håne homoseksuelle.«

- »Han sammenlignede abortlæger med lejemordere; han tillod også abortvenlige katolske politikere at modtage den hellige nadver og udnævnte ’pro-choice’-akademikere til pavelige organer.«

- Frans »opbyggede en aura af uforudsigelighed for at vildlede enhver, der troede, de havde styr på ham. Formodede fjender kunne pludselig blive tilgivet, mens smigrere blev ofret.«

- »Som pave var hans beslutsomhed om at svække kuriens autoritet langt mere konsekvent end hans angiveligt liberale dagsorden, som sjældent udgjorde mere end provokerende soundbites.«

- »Han centraliserede magten i sin egen person.«

- »Frans lignede også karismatiske politikere, der omgiver sig med en parallel- eller skyggeregering, hvis uofficielle beføjelser går forud for lovgivernes og embedsmændenes.«

- »Forvirring var udbredt i den romerske kurie under pave Frans.«

- „Til tider opførte han sig mere som en diktator end som et lovlydigt statsoverhoved.“

- Kardinal Maradiaga blev anklaget for økonomisk uredelighed, for at have stjålet hundredtusindvis af dollars fra et honduransk katolsk universitet, og han blev knyttet til sin hjælpebiskops homoseksuelle skandale. Maradiaga, Danneels og McCarrick var alle kompromitterede personer, der havde støttet Bergoglios valg og efterfølgende blev rehabiliteret; McCarrick blev først taget afstand fra, efter at der var rejst strafferetlige anklager.

- »Skandaler, der personligt implicerede paven, såsom dem omkring de fængslede seksuelle overgrebere, fader Julio Grassi og biskop Gustavo Zanchetta, eller den anklagede voldtægtsmand, fader Marko Rupnik, nåede ikke overskrifterne i den verdslige presse. Men dette var forudsigeligt i betragtning af Frans’ dygtige håndtering af medierne.«

- »Fortolkningen af hans snakkesalige interviews om bord på flyet blev overladt til omhyggeligt udvalgte mediepropagandister, hvoraf nogle havde større adgang til Santa Marta end lederne af de romerske kongregationer.«

- »Jorge Bergoglios karisma havde bestemt et splittende præg: Han havde offentligt udtalt, at han måske ville blive den pave, der splittede Kirken.«

- »Bergoglio manipulerede snarere end at lede en sekterisk, liberal fraktion inden for Kirken.«

- »Frans er kendt for at have erklæret, at han gerne ville ’skabe rod’.«

AI-oversættelse